| |

5 enkle tips til en afslappet og vellykket fotosession med børn

Nyfødtfotografering i studie

Hvad nu, hvis?

Har du booket en session (eller overvejer det), og tænker: “Åh nej, hvad nu hvis ungerne ikke vil samarbejde?”

Du er ikke den eneste, der tænker det.

Så her er 5 tips, der gør jeres fotografering både lettere og mere hyggelig. Både for forældre og børn 🙂

Drop idéen om “perfekt”

1. Drop idéen om “perfekt”
Lad børnene være børn – fordi det er det, der gør billederne ægte. Ja, det er nemt at sige, men hvad betyder det så egentlig, når man er til fotograf? Jo, det betyder: leg – sænk skuldrene – grin – kram- trøst – fang – hold spisepause – vær tilstede – snak – og leg igen og kram igen og skift ble og hold drikkepause og tør næse. Dine børn opfører sig garanteret ikke pænt hele tiden. Og det er ok. Faktisk forventer jeg det ikke af nogen børn. De skal lige have en chance for at finde ud af, hvad det hele går ud på og at det er ok. Og det er mega ok. Og jeg er hurtig – jeg fanger de små smil, de flygtige kram, blikkene. Så de skal ikke have at vide, at de skal smile og kigge ind i kameraet – det kommer helt af sig selv.

2. Pak lidt snacks og en tryg ting
Et lille mellemmåltid og fx yndlingsbamsen kan redde energien og skabe ro. Men husk at du skal tage den bamse med, som du er ok med at have med på billeder. Ellers så vent med bamsen til EFTER fotograferingen.

3. Vælg tøj I kan bevæge jer i
Det skal være rart at have på – ikke noget der strammer eller kradser. Bløde farver, neutrale toner og noget, I føler jer godt tilpas i, er alletiders. I kan også låne fra min garderobe 🙂 Og I er velkomne til at skifte tøj her, hvis I gemmer det fine tøj til I er fremme og ikke vil risikere pletter på vejen herhen.

4. Kom i god tid på fulde maver
Sørg for at børnene er mætte og har fået noget at drikke. Og kør i god tid – og det kan næsten aldrig lade sig gøre – det sidste altså – og så skriver eller ringer I bare at I er lidt forsinkede og så tager vi det derfra – ingen grund til at stresse.

5. Husk: det skal føles rart
I skal ikke “præstere” foran kameraet. Jeg guider og hjælper jer hele vejen.

Afslutning:
Vil du høre mere om, hvordan en session foregår – eller har du stadig lidt sommerfugle i maven? Du er altid velkommen til at skrive eller ringe – på 21744408 eller babysmoment@mail.dk

Nyfødtfotografering i eget hjem
Nyfødtfotografering i eget hjem
Nyfødtfotografering i eget hjem

“Gert og jeg vil bare lige skrive tak endnu engang for de smukke billeder, vi er så glade for dem og kan se dem igen og igen – det var den bedste julegave🤩”

– METTE

MERE OM

NYFØDTFOTOGRAFERINGER

FÅ SVAR PÅ DIT SPØRGSMÅL

Nu er styleguiden færdig

Vidste du, at du kan låne tøj til mor og baby og børn op til 8 år til din fotosession? Det koster ikke noget og er sat i verden for at gøre det lettere for dig 🙂 Og nu kan du se alt tøjet i Styleguiden

Nyfødtportræt i studie

MELLEM RANDERS & HADSUND

Mit studie ligger på Hvilhusevej 91, 8970 Havndal. Midt i den smukke natur, tæt på strand, skov og marker.

VIP-listen

Få særlige tilbud, nyheder og meget mere. Du kan afmelde dig når som helst og jeg spammer ikke 🙂

Min VIP-liste får først mulighed for at booke minisessions, tilbud kun for VIP-listen, nyheder og meget andet godt – altsammen for at give mine VIPs de bedste muligheder for at dokumentere deres familieliv i alle stadier. Jeg spammer ikke, og du kan afmelde lige når du vil.

* indicates required