Hvad kan jeg forvente under en nyfødtfotografering?

27. oktober 2020
Du kan forvente en rigtig dejlig oplevelse. Vi sørger for, at du ikke skal bekymre dig om noget og at din nyfødte baby er i de bedste hænder.
Her er nogle af de oftest stillede spørgsmål:
Hvornår skal jeg booke?
De nyfødte er bedst, når d er mellem 5 og 12 dage. Da det ikke er lang tid at give af, anbefaler vi at du kontakter os mindst en til to måneder før din termin.
Hvor lang tid tager en nyfødt fotosession?
Den kan tage alt mellem 2 og 4 timer. Nogle sessions er lynhurtigt gennemført mens andre tager længere tid. Vi er på babys tid og det er sådan, vi vil ha’ det skal være.
Hvad kan jeg forvente under fotograferingen?
Vi har dækket det meste under vores forberedende samtale, så det du skal forvente er en afslappet, varm – vi har god varme på til din baby – oplevelse. Babyer kan mærke anspændthed – især fra deres mor, det er bl.a. derfor, vi gør noget ud af forberedelsen, så du kan slippe bekymringerne og vide, at vi sørger for din babys velvære og sikkerhed.
Skal jeg medbringe noget?
Vi har alt, hvad du skal bruge, bortset fra mad og drikke til din baby og hvis I selv kan blive sultne, så tag gerne snacks med – vi har kolde drikkevarer, kaffe og te. Hvis der er noget, du gerne vil medbringe – et tæppe, en bamse eller andet, så tag det endelig med og vi inkorporerer det i din fotosession.
Kan forældre og søskende også blive fotograferet?
Ja, det kan de ihvertfald. I kan tilvælge hår og makeup til mor, så imens mor gøres klar tager vi de smukkeste billeder af jeres nyfødte. Hvis I har søskende, så anbefaler vi, at far og søskende ankommer til den sidste halvdel af jeres session, det er også her mor er ved at være klar. Hvis I ikke booker hår og make-up vil vi anbefale, at I ankommer samtidig.
Når du booker en tid hos os, så sørger vi for at der er en tid til dig, uanset om du føder før tid eller går  over tid. Så snart du har født skal du kontakte os og så finder vi en tid til jer.
Hvis du har flere spørgsmål, skal du endelig kontakte os på 21 74 44 08 eller fotografi@mail.dk.
SHARE THIS STORY
COMMENTS
EXPAND
ADD A COMMENT