
Annitta christensen
fotograf
Velkommen :-)
Hvor er det dejligt, du er her.
Vi er Poul og Annitta - et team, der med hver sit hjertebarn elsker at fange øjeblikke - for mit vedkommende banker mit hjerte for det nye liv - lige fra starten i maven og til den lille nye yndlingsperson i dit liv begynder på sit eget liv. Uanset, om du føler dig smuk eller ej med din gravide mave, så kan jeg vise dig, hvor smuk du ser ud. For mig er graviditet fuldstændig magisk, og det spiller ind i min måde at fotografere på. Og babyer..... der er ingen ord, der kan rumme lydene, de små mikrotrækninger med munden, de små fingre, der griber om din finger. Øjeblikke - ægte, rå, autentiske, dem, der får dig til at smile længe efter øjeblikket er en del af fortiden - det er de magiske øjeblikke i dit liv. Som får dig til at tænke - "hvor er vi elsket".

poul christensen
fotograf
Jeg startede virksomheden i 1996. Inden da vakte fotografi min interesse på min første jordomrejse. Det er blevet til en livslang passion – jeg har ikke sluppet kameraet siden og er helt sikker på, at jeg ikke har liv nok til at nå alt det, jeg har planer om.
Jeg stortrives med at komme ud og møde mennesker. Lys, skygger, pauser, lots of white spaces, farver, former – hvad er det, der fremhæver og skaber opmærksomhed – det er min hjerne optaget af.
Min store nysgerrighed betyder, at jeg kan lægge lys til alt – eller næsten alt – har endnu ikke prøvet kræfter med undervandsfotografering – men jeg elsker at skabe stemninger og se, hvordan mit motiv bliver allermest spændende at betragte eller kan fortælle en historie.
Som Maersk McKinney Møller sagde: “rettidig omhu”. Jeg elsker, når folk kommer til tiden – derfor gør jeg det selv. Jeg elsker at blive positivt overrasket – derfor gør jeg mig umage med mine opgaver. Jeg elsker godt selskab – derfor møder jeg hver dag på verdens bedste job med lyst til at opleve og kreere.
Vores vision og filosofi
Vi finder inspiration fra vores liv, vores børn, naturen, lyset, design og de mennesker, vi møder. Den enkle skønhed i naturen appelerer meget stærkt til os begge to. Pouls vinkel er overvejende maskulin og Annittas vinkel er mere feminin. Vi fotograferer ikke ens, men vægter lys og udtryk meget højt i vores fotografier og går op i at du får en rigtig god oplevelse, når du kommer i "vores hænder". Du skal kunne genkende dig selv og dine familie i portrætterne og så skal du elske at se på dem igen og igen.

Gallerier
Se mere af Pouls og Annittas billeder
POUL
FANGER DIN PERSONLIGHED & LEGER MED LYS

ANNITTA
foreviger jeres samhørighed og elsker at style
View All